Dansk Videnscenter for Stammen

Forside
Nyhedsbrev: Årgang 2009

Nr. 65, december

Hent nyhedsbrev nr. 65 som PDF-udgave

Indhold


Hvem har ansvaret for stammeundervisning af store skolebørn/unge?

DAVS har fået en del henvendelser vedr. stammeundervisning af store skolebørn/unge. Ofte er let for os at svare, f.eks. når det drejer sig om at lede folk på rette vej i kommunen og fortælle dem om deres muligheder, eller at henvise til den lovgivning, der ligger til grund for det faglige arbejde og de foranstaltninger, der tilbydes.

I andre tilfælde har spørgsmålene været sværere at svare på, og vi har derfor kontaktet Undervisningsministeriet for at få en afklaring. Spørgsmålene har primært drejet sig om børn og unge, som fortsætter deres skolegang på efterskoler/gymnasier i andre kommuner end bopælskommunen. På baggrund af Undervisningsministeriet svar, kan det siges, at:

  • når en elev tager 9. eller 10. klasse på en efterskole i en anden kommune, kan efterskolen tilbyde eleven specialundervisning, men den skal ikke. Herudover siger loven, at elevens tidligere skolekommune skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever på efterskoler. På grundlag af en udtalelse fra elevens tidligere skolekommune, og godkendelse fra elevens bopælskommune, kan efterskolen henvise eleven til specialundervisning. Da efterskolen kan ligge langt væk fra elevens bopælskommune, kan det være hensigtsmæssigt at eleven får undervisning tilbudt i efterskolens kommune eller nærhed, hvilket indebærer en mellemkommunal afregning.
  • unge, der vælger et gymnasium udenfor bopælskommunen skal fortsat tilbydes specialpædagogisk støtte fra bopælskommunen, det er altså bopælskommunen der er forpligtet til at yde specialundervisning
Endvidere er det nu blevet afklaret, at:

  • unge, der er over den skolepligtige alder (altså med afsluttet 9. klasses afgangsprøve), men endnu ikke fyldt 18 år, skal modtage specialundervisning efter lov om specialundervisning for voksne, og ikke efter Folkeskoleloven
Vi håber at denne præcisering har afklaret spørgsmålene omkring ansvaret for den logopædiske stammebehandling af store skolebørn og unge - det er altså kommunens ansvar, både fagligt og økonomisk, men der kan samarbejdes kommunerne imellem, når det er den bedste løsning for barnet/den unge.

Til sidens top


Formidling af viden om stammen til skoler og institutioner - et udviklingsprojekt

af Anne Haydon og Jens Andersen, PPR Aalborg

Mange års arbejde inden for stammeområdet har lært os, at den indsats, der ydes i småbørnsgrupperne, forebygger mange af de problemer, der ellers kan opstå op gennem skolealderen.  I Aalborg Kommune har alle børn, der stammer, ret til et tilbud om deltagelse i stammegruppe, men af forskellige årsager er det ikke alle familier, der tager imod tilbuddet.

Vi har på skolerne undertiden mødt ældre elever, som ikke har fået talepædagogisk bistand i forbindelse med deres stammen. Det har ofte vist sig, at disse elever sekundært til deres stammen har oparbejdet ganske betydelige psykiske vanskeligheder, alene fordi de selv og deres omgivelser ikke har forstået stammens kompleksitet. Vi har valgt at tydeliggøre denne problemstilling med nedenstående fortælling.

Lones Historie
Lone gik i 8. klasse. Hendes skolegang var præget af mange forsømmelser, som ingen - måske bortset fra Lone selv - kendte årsagen til. Både skole og hjem var opmærksomme på problemet, og det blev derfor besluttet, at Lone skulle have en samtale med en psykolog fra PPR. Samtalen blev gennemført, og Lone deltog aktivt i den, men det lykkedes ikke for psykologen at finde årsagen til ”pjækkeriet”, og det er egentlig meget beskrivende for situationen, at den erfarne PPR-medarbejder end ikke fik mistanke om, at Lone havde et stammeproblem.

På et tidspunkt i foråret skærpedes problemstillingen voldsomt. Lone nægtede at gå i skole i 10 dage, inden hun til sidst fortalte sin mor, at forsømmelsen skyldtes angst for at komme til at stamme. Moren og Lone aftalte nu et møde med skolelederen og skolens talepædagog, og det blev blandt andet aftalt, at Lone allerede næste dag skulle have en samtale med talepædagogen.

I den første samtale kom et væsentligt problem frem i lyset: Lone havde en panisk angst for at sige sit eget navn i en forsamling eller til en fremmed. Når klassen skulle havde vikar eller ny lærer, frygtede hun den obligatoriske præsentationsrunde, og hvis hun kunne forudse situationen, blev hun væk fra skolen. Problemet fyldte utroligt meget i Lones hverdag. Hun brugte mange af sine kræfter på planlægningen af sin undgåelsesadfærd. Omgivelserne - derimod - bemærkede på det nærmeste ikke, at pigen stammede, og da slet ikke, at det udgjorde et nævneværdigt problem.

Op gennem hele barndommen var Lones stammeproblem blevet bagatelliseret, og først da problemerne spidsede voldsomt til, fik hun kontakt med talepædagogen.

Denne oplevelse viste os, at det er nødvendigt med en god kontakt mellem elev og talepædagog.  Når vi taler med pædagoger, lærere eller forældre, får vi ofte at vide, at barnets eller den unges stammen ikke udgør noget problem. Ovenstående eksempel viser med stor tydelighed, at talepædagogen skal være varsom med at godtage sådanne vurderinger. Det er barnet/den unge, der er problemets egentlige ejer, og kun hun/han ved, om skoen for alvor trykker.
 
Oplevelsen fik os også til at fokusere på, at en hel del problemer har sammenhæng med, at forældre, skoler og institutioner ofte har en mangelfuld viden om stammen og de tilknyttede problemer, så Lones store vanskeligheder blev startskuddet til vores projekt: Formidling af viden om stammen til skoler og institutioner.

Inden vi for alvor gik i gang, søgte vi på nettet for at finde relaterede emner, og på den måde opdagede vi, at det var muligt at søge økonomisk støtte hos DAVS. Vi gik i gang med at udfærdige en projektbeskrivelse og var så heldige, at DAVS ville frikøbe os fra vores daglige opgaver i 80 timer, så vi på den måde fik tid til arbejdet, og så PPR Aalborgs ledelse hurtigt for-stod vigtigheden af projektet og gav opbakning til det.
 
Vi opstillede følgende mål for projektet:
  1. At tilvejebringe metoder, værktøjer og materialer, der gør det muligt at formidle viden om stammen til vore samarbejdspartnere på skoler og i institutioner. 
  2. At dele disse metoder, værktøjer og materialer med vore kolleger. Især den del af kollegerne, der bruger en væsentlig del af deres arbejdstid inden for stammeområdet.
For at arbejde hen mod disse mål, opstillede vi følgende problemstilling:
 
Hvordan kan vi udvikle et koncept for kurser om stammen, så vi formidler en central viden til en stor kreds af lærere og pædagoger?

Ud fra denne problemstilling valgte vi som udgangspunkt at tage stilling til følgende punkter:
  1. Indhold
  2. Målgruppernes forforståelse
  3. Rammer (hvor, hvem hvor mange ad gangen o.s.v.)
  4. Materialer
  5. Formidlingsmetode
  6. Annoncering
  7. Evaluering i forhold til målsætning
 
Pædagogisk udgangspunkt
Vi har valgt at fortælle Lones historie, fordi mange elever befinder sig i en situation, der kan sammenlignes med Lones. Når vi har talt med disse børn/unge, har det som regel vist sig, at de har erhvervet sig en væsentlig viden om deres egen stammen, men at det har skabt problemer, at de ikke har haft mulighed for et teoretisk/fagligt samspil/modspil i forbindelse med denne viden.

Resultatet har så været, at de har skabt mange begrænsninger for sig selv og op-bygget systemer af undgåelsesstrategier. Stammen har fået enorm magt og er helt styrende i den almindelige hverdag, og det er et tungt arbejde at få løst op for de opståede problemstillinger.
 
Erfaringer, som beskrevet ovenfor, har gjort, at Non Avoidance tænkningen, som allerede i forvejen dannede grundlag for vores pædagogik, nu kom til at spille en central rolle også i vores formidlingsprojekt. Vi føler os meget overbeviste om, at den gode stammebehandling skal åbne mulighed for, at personen der stammer forsoner sig med sin taleejendommelighed, og i denne proces spiller de nære omgivelser en vigtig rolle.

Kommet så langt begyndte vi at overveje, hvordan vi bedst kunne nå ud til skoler og institutioner. Vi blev hurtigt klar over, at de fleste skoler/institutioner i hvert fald i første omgang næppe kunne stille mere end et par timer til rådighed for vores formid-lingsprojekt. Vi opbyggede derfor et power point foredrag, der kunne afholdes inden for denne tidsramme. Vi brugte nedenstående punkter som disposition:

  • Målet med det talepædagogiske arbejde med stammen i Aalborg Kommune
  • Tænkning om stammen i historisk lys
  • Kendte mennesker, der stammer
  • Årsager til stammen
  • Måder at stamme på
  • Psykisk overbygning
  • Undgåelsesstrategier
  • Nærmere beskrivelse af tilbud i Aalborg kommune

Vi vil eventuelt supplere foredraget med udvalgte scener fra filmen, Livsmestrene, og ved kurser af mere end et par timers varighed med forskellige lege, situationsspil og gruppediskussioner.

I vores første projektskitse havde vi planlagt at tilrettelægge foredraget ved hjælp af en undersøgelse, der skulle være beskrivende i forhold til læreres/pædagogers behov for viden om stammen. Vi fandt imidlertid hurtigt ud af, at det ikke er forskelle i mængden af viden, der er afgørende. Det er derimod uhyre vigtigt, at vi qua vores formidling kan sikre en fælles viden og referenceramme. Da vi samtidig tidligt i forløbet vidste, at hovedvægten skulle lægges på delemnerne: konkrete facts, psykisk overbygning og undgåelsesstrategier, blev undersøgelsen overflødig.

I målet for vores projekt er det implicit, at det skal kunne bruges af andre. Vi har derfor valgt, at nedskrive alle vore kommentarer til power point oplægget. Hermed kan andre brugere præcist se, hvad vi mener med vore dias, og hvilke elementer i foredraget, vi vægter mest.


Afprøvning af foredraget
Det var med i aftalen med DAVS, at foredraget skulle afprøves et par gange. Vi startede med et oplæg for et lærerteam på en af Aalborgs store skoler. Oplægget sikrede fælles fokus, og det blev tydeligt, at de mange eksempler og "gode historier" i oplægget animerede lærerne til at dele deres tanker og oplevelser om elever i deres dagligdag. Lærerne gjorde bagefter opmærksom på, at de havde fået en helt ny forståelse for elevens behov og nødvendigheden af deres egen aktive rolle. Oplægget gav en fælles referenceramme, som vi kan bruge, når dette lærer-team for eftertiden møder problemstillinger vedrørende stammen.
 
Anden afprøvning blev et kursus for alle faggrupper på vores egen PPR-afdeling.  Vi præsenterede vores oplæg mandag den 19. oktober 2009, og det er absolut vores indtryk, at vi fik skabt interesse for projektet både blandt vore talepædagogkolleger og blandt de øvrige faggrupper.

Vi fik gode tilbagemeldinger på foredraget, idet flere faggrupper fortalte, at denne viden var ny, men yderst relevant for dem.

For at skærpe skolernes interesse for stammeområdet har vi skrevet en artikel om stammen og dens udtryksformer. Vi har blandt andet beskrevet, hvilke signaler skolepersonalet bør være særlig opmærksomme på, når de skal identificere stammen hos et barn eller en ung.

Artiklen er sendt via intramail til ledelse og personale på alle Aalborg Kommunes skoler.

Vi vil gerne dele vores arbejde med alle de talepædagoger, der har lyst til at bruge det. Link til DAVS’ hjemmeside: www.davs.dk/aktiviteter/projekter/

Til sidens top


Logopædisk stammebehandling i Danmark

DAVS har i oktober 2009 udgivet en rapport vedrørende stammebehandling i Danmark to år efter Strukturreformens ikrafttræden.
 
Alle PPR-kontorer og tale-høreinstitutter modtog i foråret 2009 et spørgeskema indeholdende spørgsmål vedrørende ressourceforbrug, undersøgelsesprocedure, stammebehandlingstilbud, indsamling af dokumentation, Strukturreformens påvirkning af stammetilbuddet m.m. Alle institutter og 85% af PPR-kontorerne besvarede spørgeskemaet. Desuden deltog 5 PPR-kontorer og 3 institutter i et efterfølgende interview, hvor udvalgte dele af spørgeskemaundersøgelsen blev uddybet. 

I rapporten diskuteres nogle af resultaterne i forhold til ”god praksis” ligesom navnlig Strukturreformens indflydelse på stammebehandlingstilbuddene diskuteres. Desuden diskuteres anvendelse af ressourcer og indsamling af dokumentation.

Rapporten konkluderer, at der i Danmark tilbydes et bredt udvalg af behandling til mennesker, der stammer, og at der findes mange gode og velkvalificerede tilbud på området rundt omkring i landet. Der ses positive tendenser på området i form af f.eks. større anvendelse af bredt anerkendte undersøgelsesmaterialer og større PPR-deltagelse i bl.a. netværk, kurser og efteruddannelse i stammen end for 5 år siden, hvor DAVS udførte en lignende undersøgelse.

Men rapporten påpeger også en række problemstillinger på stammebehandlingsområdet: Der er fortsat store forskelle på ressourceanvendelse fra kommune til kommune og dermed også store forskelle på, hvad den enkelte borger tilbydes. Dette forekommer, uden at borgerne har mulighed for at få indsigt i hvor store forskellene er, og hvad det vil kunne betyde for den enkelte der stammer og hans/hendes familie. I rapporten beskrives hvordan Strukturreformen har haft indflydelse på stammebehandling i Danmark f.eks. i form af tilbagegang i antal henvisninger på især børneområdet til institutter i bestemte regioner bl.a. afhængigt af den pågældende regions finansieringsform. Denne udvikling kan i sidste ende resultere i at stammeområdet mister en række højt specialiserede stammebehandlere.
Rapporten konkluderer ligeledes, at der mangler dokumentation på en række væsentlige områder såsom ressourceanvendelse og ressourcebehov samt forskningsbaseret viden vedr. bl.a. effekten af metoder og tiltag anvendt i Danmark.

Rapporten afsluttes med følgende spørgsmål:
  • Hvordan sikrer man, at alle børn, unge og voksne, der har behov for logopædisk stammebehandling, får det tilbud, de har behov for - uanset hvor i landet, de bor?
  • Hvordan sikrer man, at børn, unge og voksne, der stammer, får kendskab til de muligheder og rettigheder de har mht. at få hjælp?
  • Hvordan sikrer man fortsat udvikling og forbedring af logopædisk stammebehandling i Danmark?
  • Ønsker man, at institutterne fortsat skal tilbyde stammebehandling på børneområdet - eller er det udelukkende en PPR-opgave?
  • Hvordan fremmer man forskning på området?
Rapporten efterlyser desuden en fagligt baseret diskussion af:
  • Hvordan vi ønsker stammebehandling skal udvikle sig i Danmark?
  • Hvem, vi ønsker, skal løse de forskellige opgaver?
  • Hvordan vi ønsker opgaverne løst?
Rapporten er sendt som pdf-filer til alle landets PPR-kontorer og institutter og kan i øvrigt downloades fra DAVS's hjemmeside .

Til sidens top


Fra temadagen om stammebehandling den 30. oktober 2009

Temadagen havde overskriften: ”Stammebehandling: ressourcer, problemstillinger, udfordringer - to år efter Strukturreformen” og var Dansk Videnscenter for Stammens bidrag til den Internationale stammedag, ISAD.

Ca. 50 logopæder, ledere og andre med inte-resse for stammeområdet deltog i temadagen. Videnscentret indledte dagen med at frem-lægge rapporten ”Logopædisk stammebehandling i Danmark - en undersøgelse af stammebehandling i Danmark to år efter Strukturreformen.”

Videnscentret havde inviteret 3 oplægsholdere: Herman Christmann fra Foreningen for Stammere i Danmark (FSD), ledende talekonsulent Lone Hyldgaard fra PPR Brøndby og afdelingsleder Henriette Riskær fra Tale- og høreinstituttet i Region Midtjylland. De 3 oplægsholdere kunne berette om situationen på stammebehandlingsområdet ud fra hver deres synsvinkel:

Hermann Christmann fortalte, FSD betragter stammebehandlingssituationen i Danmark, primært ud fra videnscentrets rapport. Hermann Christmann anførte, at foreningen finder det bekymrende, at der er så store forskelle på stammebehandlingstilbuddene fra kommune til kommune og fra region til region. Han påpegede desuden, at den specialisering, der hidtil har været på institutterne, næppe kan bibeholdes hvis stammebehandling overgår til kommunerne. Han lagde vægt på, at en større decentralisering af området også vil betyde, at erfaringsgrundlaget for den enkelte logopæd dermed bliver mindre, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for et i øvrigt lille område.  Han opfordrede til, at der gradvist opbygges en mere systematisk tilgang til stammebehandling og indsamling af dokumentation på PPR-kontorerne.  Endelig har FSD undersøgt, hvor let det er at få information om stammebehandling på de enkelte kommuners hjemmesider. FSD kunne konstatere, at det er ganske svært at finde noget om stammebehandlingsmuligheder på de fleste kommuners hjemmesider, hvilket foreningen ikke finder tilfredsstillende. Hermann Christmann opfordrede PPR-kontorer og institutter til at tænke på dokumentation som andet end en byrde. Der bør afsættes tid til dokumentation, og dokumentation skal indgå som en integreret del af kvalitetsudvikling for at sikre, at det bliver udført.

Ledende talekonsulent Lone Hyldgaard fortalte, hvordan de i Brøndby kommune gennem de sidste 10 år har haft et udbygget stamme-behandlingstilbud, og at de før Strukturrefor-men primært brugte THI KompetenceCenter (det lokale tale-høreinstitut) i forbindelse med særligt vanskelige sager eller sager, hvor der var mere end én problematik. Strukturreformen har resulteret i nedlæggelsen af THI KompetenceCenters børnecenter, hvorfor kommunen ikke længere har mulighed for at trække på centrets specialviden. Hun beskrev, hvordan PPR Brøndbys stammebehandlingstilbud ser ud i dag, hvor kommunen udover sit udbyggede stammetilbud har oprettet en særlig gruppe for børn med både stammen og sproglige vanskeligheder, der svarer til det tilbud, der tidligere fandtes på THI KompetenceCenter. Dette har fungeret godt i det forløbne år, hvor tilbuddet har eksisteret. Der er mulighed for, at andre kommuner i netværket kan købe sig ind på eventuelle ledige pladser i sproggruppen. Prisen for et gruppeophold svarer ca. til den pris, der var kendt fra THI KompetenceCenter. Der har dog endnu ikke været interesse for at købe pladser.  De små handicapområder er sårbare, og det kan være svært at opretholde et fagligt ensartet tilbud, når der ikke er nogen bindende aftaler på området. Lone Hyldgaard efterlyste i øvrigt “nørdsteder”, hvor logopæder kan fordybe sig rent fagligt, således at logopæder i den mere almene praksis kan trække på ”nørdernes” specialviden.

Afdelingsleder Henriette Riskær fortalte, hvordan stammebehandlingstilbuddet på Tale- og Høreinstituttet i Århus allerede før Strukturreformen blev påvirket, idet f.eks. ændringen af bloktilskuddene i 2003 bevirkede, at instituttet måtte nedlægge sit elevhjem, hvilket havde stor betydning for stammebehandlingstilbuddet. Strukturreformen er således blot en del af en udvikling, der har fundet sted over en årrække. Overordnet betyder Strukturreformen, at instituttet ikke længere har et fast budget men er afhængigt af abonnementsaftaler for ét år ad gangen. Dette resulterer i usikre ansættelsesforhold, og at fokus let kommer til at handle om økonomi i stedet for faglighed. Dette afspejler sig i en ny terminologi, hvor ord som ydelseskatalog og tilkøbspris indgår. For at økonomien kan bære, skal logopæder og psykologer nu også arbejde med andre fagområder, således at de ikke længere kun beskæftiger sig med stammen. Generelt får instituttet typisk henvist flere komplicerede sager og færre ”almindelige” sager. Henriette Riskær forudser, at børneområdet forsvinder fra institutterne, idet også Tale-Høreinstituttet har oplevet faldende antal henvisninger. Hvis instituttet ikke kan oprette børnegrupper nok i 2010, må de nedlægge tilbuddet på børneområdet. Voksenområdet oplever også faldende tilgang af nye klienter. Henriette Riskær lagde vægt på, at det afgørende ikke er hvem, der udfører opgaven, men at opgaven udføres!

DAVS havde desuden indbudt et panel til diskussion af stammebehandling i Danmark år 2009.

Panelet bestod af: viceforstander på CSV i København og medlem af  DAVS’ bestyrelse, Per Nielsen, talehørekonsulent på PPR Stevns, Jytte Storm, Hermann Christmann fra FSD, afdelingsleder på THI KompetenceCenter/Center for Syn og Kommunikation Birte Maarup og pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet Rinze van der Goot.  Panelet havde inden temadagen modtaget rapporten samt følgende spørgsmål:
  1. Hvordan sikrer vi, at den faglige udvikling og ekspertise på området ikke forsvinder i takt med, at stammebehandling i stigende grad overgår til mindre enheder? 
  2. Hvordan sikrer man mere ensartede tilbud til borgerne?
  3. Hvordan laver man en tydelig og gennemskuelig arbejdsfordeling mellem specialister og generalister?

Per Nielsen lagde vægt på, at uddannelse er et af de vigtigste indsatsområder. Både bedre grunduddannelse og efteruddannelse end der findes i dag. Danmark må ikke lade sig nøje med ringere uddannelse på området, end de lande vi normalt sammenligner os med. Ideelt kunne man ønske sig universitetsklinikker med tilknytning til uddannelserne. M.h.t. konsekvenserne af Strukturreformen omtalte Per Nielsen en ”kritisk masse”: hvis enhederne (kommunerne) er for små, kan det ikke lade sig gøre at oprette tilstrækkeligt kvalificerede tilbud. Hvis institutterne ikke skal varetage opgaverne, må de mindre kommuner gå sammen. Der er fortsat behov for kompetencecentre, hvor der findes eksperter, og disse skal også have adgang til mindre komplicerede sager.

Jytte Storm mente ligeledes, at veluddannet personale er vigtigt - både m.h.t. grunduddannelse og efteruddannelse. Hun sagde, at PPR kan klare meget, men at det er vigtigt at samarbejde både omkring oprettelse af tilbud og erfaringsudveksling. Hun mente, at DAVS fortsat bør have en rolle både m.h.t. uddannelse/efteruddannelse og netværk på stammeområdet.

Herman Christmann kunne tilslutte sig ønsket om veluddannede logopæder. Han foreslog, at efteruddannelse kunne være ”vederlagsfri”, således at det ikke bliver et spørgsmål om økonomien på den enkelte arbejdsplads, der afgør, om logopæderne får mulighed for at deltage i efteruddannelse. Vedrørende små enheder kunne han tilslutte sig Per Nielsens udsagn om ”kritisk masse” - især på voksenområdet, der i ringere grad kan decentraliseres, idet der er færre voksne end børn, der stammer. H. C. anførte også, at der ikke er specifikke krav til, hvilken service den enkelte kommune skal yde på området og heller ingen konsekvenser for kommunerne, hvis der ikke ydes en tilstrækkelig indsats.

Birte Maarup påpegede vigtigheden af at udarbejde rapporter og sætte fokus på områdets problematikker. Også hun nævnte nødvendigheden af både en god grunduddannelse samt efteruddannelse, men hun nævnte dertil udviklingsprojekter som en vigtig faktor til at opkvalificere området. Hun efterlyste et samarbejde mellem institutioner og uddannelses-steder, men anførte også at den slags kræver overskud, der kan være svært at finde. Udviklingsprojekter kræver både, at der afsættes ressourcer og opbakning i systemet. Strukturreformen betyder på mange områder yderligere centralisering, f.eks. af sygehusenes specialer - men på det audiologopædiske område betyder det decentralisering, hvilket er problematisk. Det er ligeledes et problem, at forældre ikke har mulighed for at vide, hvad de kan forvente/forlange, når de søger hjælp til deres barn, og nationale standarder vil måske kunne være vejen frem. Hun påpegede også, at adgangen til hjælp skal være let tilgængelig, hvis man har behovet.

Rinze van der Goot fortalte, at ministeriet denne sommer har udarbejdet en ny vejledning om specialundervisning for voksne, der efter Strukturreformen er blevet et kommunalt ansvarsområde. Han problematiserede specialundervisningsområdets generelle mangel på dokumentation i form af både statistisk materiale, effektmåling etc. Undervisningsministeriet har i øvrigt netop bedt konsulentfirmaet Rambøll Management Consulting om at forestå en undersøgelse af specialundervisningsområdet. R. v. d. G. fremhævede, at DAVS’ rapport nævnte flere positive tendenser i udviklingen på stammebehandlingsområdet og satte spørgsmålstegn ved, om forskel på tilbud nødvendigvis er et problem. Det er ikke blot Strukturreformen, der har betydning for, hvordan området udvikler sig, finanskrisen er f.eks. også en vigtig faktor. Han satte i øvrigt spørgsmålstegn ved, om man kan diskutere faglighed uden at diskutere økonomi. DAVS har i rapporten gjort opmærksom på, hvordan unge som er over den skolepligtige alder men under 18 år, i nogle kommuner opfattes som hørende til i PPR-regi, mens andre kommuner opfatter disse unge som voksne.  R. v. d. G. understregede, at disse unge lovgivningsmæssigt skal modtage specialundervisning efter loven om specialundervisning for voksne.


Til sidens top


Review af Journal of Fluency Disorders, vol 34, nr. 3, 2009

NB: Der er pt. en forsinkelse på udgivelsen af Journal of Fluency Disorders. De refererede artikler findes på JFD’s hjemmeside, som man har adgang til som abonnent. Hvornår den trykte udgave af JFD, Vol. 34, no. 3, 2009 udkommer, vides i skrivende stund ikke.

G.M. Siegel: Letter to the editor: Cully Gage: The Other Charles van Riper.

Et lidt kuriøst indlæg, hvor forfatteren afslører, at Charles van Riper udover sit virke som stammebehandler og forfatter af en række bøger om stammen og stammebehandling også var forfatter af en række skønlitterære bøger under pseudonymet Cully Gage. Bøgernes titler fremgår af en liste sidst i artiklen.


Y. von Zahlen-op ’t Hof, F. Wijnen og P. H. De Jonckere: Differential diagnostic characteristics between cluttering and stuttering - Part one and two.
 
Resumé: To-delt artikel omhandlende differentialdiagnosticering mellem stammen og løbsk tale. Artiklens primære formål er at opstille objektive normer for differentialdiagnosticering mellem de to forskellige talelidelser baseret på de 3 hovedkarakteristika for løbsk tale som St. Louis et al. (2003) har opstillet: en hurtig og/eller uregelmæssig artikulationshastighed, fejl i stavelsesproduktion/ord- eller sætningsstruktur og/eller høj frekvens af almindelig ikke-flydende tale (other disfluencies).

Skelnen mellem de to typer af vanskeligheder besværliggøres af, at de har mange ligheder, og at de kan optræde på samme tid.

Part 1: Differential diagnosis of cluttering and stuttering based on speech characteristics.

Del 1 omhandler differentialdiagnostiske karakteristika i talen hos henholdsvis personer der stammer eller har løbsk tale. Objektive mål (bl.a. artikulationshastighed, artikulationspræcision og forholdet mellem stammelignende brud i talen og normal ikke-flydende tale) blev sammenlignet med fluency-eksperters subjektive kliniske bedømmelser af 54 personer med ikke-flydende tale. Eksperterne skulle vurdere om personerne havde henholdsvis stammen, løbsk tale eller en blanding. Ved den subjektive diagnosticering var der kun enighed blandt fluency-eksperterne i 50 % af vurderingerne. Når de objektive mål blev inddraget, var eksperterne kun uenige i 15,2 % af vurderingerne.

Part 2: Validation of the Predictive Cluttering Inventory.

I del 2 sammenlignes resultater fra Predictive Cluttering Inventory (PCI) med de subjektive og objektive mål, der blev gennemgået i første del af artiklen. 137 børn i alderen 10 til 13 år (heraf en kontrolgruppe på 51) blev vurderet med PCI af syv forholdsvis utrænede logopæder. To erfarne logopæder foretog en vurdering af de 137 børn ud fra både subjektive og objektive kriterier (som i første del af artiklen). Resultatet viste, at PCI har lav validitet i forhold til at differentialdiagnosticere mellem forskellige fluency-vanskeligheder. Forfatterne af artiklen lavede derfor en revideret PCI-udgave indeholdende de dele af testen, der havde vist sig at kunne differentiere signifikant mellem løbsk tale, stammen og normal-flydende tale. Denne udgave af PCI viste sig at have en noget højere og mere acceptabel validitet. Forfatterne mener, at PCI i sin nuværende form ikke er et validt diagnostisk værktøj til løbsk tale, men at det kan fungere som et screeningsværktøj og at det fortsat bør udvikles og forfines.


A. Buht og P. Zebrowski: Sentence position and syntactic complexity of stuttering in early childhood: a longitudinal study.

Resumé: Denne undersøgelse interesserede sig for placering af stammen på ord- og sætningsniveau hos en gruppe børn over en periode på 2 år. 12 børn i alderen 3-5 år deltog i undersøgelsen. Hvert halve år blev der indsamlet nye optagelser af børnenes tale. Hver optagelse blev transskriberet og analyseret i forhold til stammelignende brud i talen (stuttering like disfluencies (SLD) = delordsgentagelser, gentagelser af enstavelsesord og brud i urytmisk fonation i form af blokeringer eller forlængelser) og andre former for ikke-flydende tale (other disfluencies (OD) = revisioner, gentagelser af flerstavelsesord eller fraser og indskydelser). SLD blev analyseret bl.a. i forhold til hvilken ordkategori de tilhørte, samt hvor i sætningen de optrådte.

Resultatet tyder på, at stammen typisk optræder på det første ord i sætningen. Der var kun tendens til at stamme på funktionsord (dvs. betydningsbærende ord), hvis disse optrådte først i sætningen, hvorfor position må antages at betyde mere end funktion. Sætninger, der indeholdt enten SLD eller OD, var signifikant længere og mere komplekse end flydende sætninger, men adskilte sig i øvrigt ikke fra hinanden. Forfatterne konstaterede ikke nogen ændringer i placeringerne af SLD og OD i børnenes tale i løbet af den 2-årige periode. Resultatet af undersøgelsen tyder ifølge forfatterne på, at både SLD og OD opstår på det samme tidspunkt i planlægning af sætninger, selv om de manifesterer sig forskelligt i den hørbare tale. De antager, at lingvistiske faktorer ikke har årsagsbetydning for stammen.


M. P. Boyle, G. W. Blood og I. M. Blood: Effects of perceived causality on perceptions of persons who stutter.

Resumé: Denne undersøgelse interesserede sig for stigmatisering af mennesker, der stammer, med fokus på hvorvidt menneskers formodning om årsager til stammen påvirker deres opfattelse af mennesker, der stammer. 204 universitetsstuderende blev bedt om at læse en kort tekst om en person (Chris) der stammer. Teksten fandtes i 3 forskellige udgaver, hvor ”Chris’s” stammen blev beskrevet som værende forårsaget af enten psykiske, genetiske eller ukendte årsager, samt en udgave, der beskriver at ”Chris” ikke stammer. De studerende skulle derefter bedømme personen ud fra to forskellige skalaer. Den ene skala omhandler ”social distance” og er udtryk for hvor tæt kontakt de studerende kunne ønske at have til personen ”Chris”(f.eks. ”Hvordan ville du forholde dig til at ”Chris” var din nabo?/ blev gift med et af dine børn? etc.”). Med den anden skala vurderede de studerende, hvorvidt de opfattede ”Chris” som f.eks. aggressiv vs. passiv, nervøs vs. rolig etc. Desuden besvarede de studerende spørgsmål om, hvorvidt de troede at ”Chris” ville kunne blive helbredt for stammen, og om stammen generelt kan helbredes.

De studerende, der læste beskrivelsen af ”Chris”, hvor der blev angivet psykologiske årsager til stammen, havde en signifikant højere score mht. social afstand og mere negative udsagn om personen end de studerende, der fik en beskrivelse med en genetisk eller ukendt årsagsangivelse. Derimod var der ikke signifikant forskel på opfattelsen af ”Chris” i de tilfælde hvor årsagen enten blev beskrevet som genetisk eller ukendt. Forfatterne disku-terer resultaterne i forhold til stereotype forestillinger om mennesker, der stammer og stigmatisering.


L. Iverach, M. Jones, S. O’Brien, S. Block, M. Lincoln, E. Harrison, S. Hewat, R. G. Menzies, A. Packmann og M. Onslow: Screening for personality disorders among adults seeking speech treatment for stuttering.

Resumé: Formålet med denne undersøgelse var at screene voksne, der stammer, for personlighedsvanskeligheder. I undersøgelsen deltog 92 voksne, der stod på venteliste til stammebehandling, og en kontrolgruppe på 920 personer: 10 personer for hver forsøgsperson. Alle blev screenet for personlighedsforstyrrelser. Resultaterne viste, at der var en signifikant højere forekomst af personlighedsforstyrrelser i forsøgsgruppen af voksne, der stammer, end i kontrolgruppen. Dette var gældende for alle typer personlighedsforstyrrelse. Forfatterne konkluderer, at dette kunne tyde på, at mennesker, der stammer har en forhøjet risiko for at udvikle personlighedsforstyrrelser, og at der er behov for yderligere forskning vedrørende vurdering og behandling af personlighedsforstyrrelser blandt voksne, der stammer.


Til sidens top


Fra IFA's 6. verdenskongres i Brasilien

I sidste nyhedsbrev refererede vi oplæggene fra kongressens hovedtalere/keynote spea-kers. I dette nyhedsbrev refererer vi yderligere to foredrag. I næste nummer af nyhedsbrevet referer vi flere udvalgte foredrag.
 
Giorgia Porchetti, Italien: Tales Interpreted Reading: A Laboratory for Children who Stutter:
Giorgia Porchetti (GP) havde i sit foredrag valgt at fortælle om et projekt, som de har udført på hendes arbejdsplads (en klinik) i Rom i Italien. GP arbejder sammen med sine kolleger med skolebørn, der stammer. Dette projekt var for de yngste skolebørn.

Børnene får allerede et helhedsorienteret stammebehandlingstilbud, men GP og hendes kolleger ville gerne supplere tilbuddet med en aktivitet, der kunne støtte børnene i skolen.

Selve aktiviteten går ud på at børnene i gruppen læser og fortolker eventyr. I deres eventyr spilles alle roller af dyr. I foredraget i Rio var eksemplet et eventyr om en isbjørnefamilie - far bjørn, mor bjørn og to bjørnebrødre, hvoraf den ene stammer. Den lille bjørneunge, der stammer har svært ved at få lov til at sige noget, da far bjørn hele tiden afbryder etc. Rollerne deles ud på de enkelte børn og der arbejdes med en tolkning af de enkelte roller. Herefter taler man om de enkelte roller og den enkelte bjørns egenskaber, temperament - f.eks. hvorfor de gør, som de gør og siger, som de gør.

Det er en længere proces og man øver de enkelte roller igennem i fællesskab - her kommer man ind på de enkelte børns stammen og hvad han/hun kan gøre, når stammen influere på talen. Børnene fortæller gennem deres roller eventyret. Hele seancen indspilles til sidst i et rigtigt lydstudie, og alle børn får et eksemplar af eventyret med hjem på en CD. GP kalder det en ekstra terapeutisk aktivitet, der integreres i den logopædiske stammebehandling.

Formålet med projektet var, på en anden og mere handlingspræget måde, at sætte fokus på én af de skoleaktiviteter som mange børn har problemer med, nemlig oplæsning  og alle dens facetter, herunder automatisering, tidspres, når man skal læse højt i skolen, modulation af stemmen i forskellige kontekster og at ”lege” med talen/stemmen. Eventyret er valgt, fordi der i eventyret er mulighed for at variere indhold, roller og situationer, børnene er fortrolige med historier/eventyr og eventyrene kan afspejle oplevelser som børn har med specielt voksne, men også med hinanden.

Eventyrerne der blev brugt foregår, som nævnt, i Igloland og hoved personen er altid isbjørneungen, der stammer. Hver enkelt eventyr er bygget op omkring en problematik, som er genkendelig for børn, der stammer med emner/problematikker der handler om f.eks.:

  • Hvordan man klarer/overvinder noget man er bange for
  • Hvordan man håndtere tidspres under forskellige kommunikative forhold
  • Hvordan man kan tackle/håndterer tidspres i forbindelse med familiens livsstil etc.
  • Hvordan man overvinder sin frygt for nederlag og andres mening om én
  • Hvordan man kan bruge humor, når man skal fortælle om personlige problemer
Historierne har to forskellige slutninger, som man snakker med børnene om og børnene vælger selv den slutning de synes er bedst - i denne proces indgår problemløsning.

Omfanget er 10 gruppemøder af 2 timers varighed - med en mødegang om ugen. Der er 4 trin:
  1. Introduktion til eventyret/eventyrene. Talepædagogen fortæller eventyrerne og efterfølgende fordeles rollerne. Èn er fortæller, én er far bjørn, én er mor bjørn, én er lille bjørn etc.
  2. Børnene læser højt i/for gruppen, den i historien indbyggede problematik/konflikt diskuteres, der tales om og arbejdes med brug af forskellige teknikker som blød start, let kontakt, tidspres og åndedræt/stemme - alt med relevans for den enkelte /indenfor kommunikation kan inddrages
  3. Den enkelte fortæller om sin opfattelse af teksten, egen rolle og problemløsning. Gruppen vælger i fællesskab eventyrets afslutning
  4. Fortolkning af eventyret. Den enkeltes karakter/rolle bygges op og der arbejdes med tale, stemme, stammen og skuespil teknikker i fremførelsen af historien
Eventyret optages afslutningsvis i et professionelt studie. Det giver børnene et håndgribeligt mål, de får feedback via optagelserne og mulighed for at udnytte deres kunstneriske evner - leve sig ind i rollen.

I lydstudiet arbejder børnene helt alene med en professionel lydmand og de bliver konfronteret med at skulle:

  • Optræde verbalt
  • Samarbejde og kommunikere med teknikken/teknikeren i glasburet (børnene står alene i studiet foran en mikrofon med hovedtelefoner på)
  • Evaluere deres egen præstation
I arbejdet med mikrofon og fremlæggelse opdagede børnene nødvendigheden af:

  • Nedsat taletempo og opmærksomhed på åndedræt
  • Artikulation
  • Teknikker - f.eks. let kontakt/blød start
Efterfølgende får hver elev en professionelt fremstillet CD med alle eventyrerne og under-lægningsmusik med hjem.

GP viste i sit oplæg klip fra forskellige tidspunkter i processen. Selvom det var umuligt at forstå indholdsmæssigt, da børnene jo talte italiensk, var det let at se deres motivation, arbejdsglæde og stolthed over resultatet. Det at læse højt og formidle blev noget naturligt, afslappet - noget man havde det sjovt med at arbejde med, og noget man selv var herre over.

Selve projektet gik ud på at undersøge om denne form for aktivitet kan støtte skolebørn, der stammer  og på en opmuntrende, fornøjelig og motiverende måde kan tilskynde børnene til at tale mere, kommunikerer bedre, benytte teknik, øve med henblik på automatisering og bruge det det lærte i skolen (overførsel).

Der deltog 20 børn i alderen 8 til 11 år i projektet. 13 drenge og 7 piger. Der var både en eksperimentel gruppe og en kontrolgruppe. Alle børn havde både tonisk og klonisk stammen og blev diagnosticeret til at have middel til svær stammen. Der blev anvendt standardiserede test før og efter.

Konklusionen på denne første undersøgelse er, at det

  • virker godt at integrere denne ekstra og mere terapeutiske aktivitet i det helhedsorienterede stammebehandlingsforløb
  • virker godt at bruge højtlæsning af eventyr i arbejdet med at forbedre funktion og automatiseret brug og verbale teknikker
  • forbedre den flydende tale i oplæsning
Børnene bliver opmærksomme på:

  • forskellige måder at kommunikere på
  • hvordan kommunikative intentioner tolkes og bruges i forskellige kontekster
  • deres tale/stemme og dens muligheder
Og de:

  • bliver bedre til at klare afbrydelser
  • taler mere flydende tale i både monolog og samtale
GP fortalte afslutningsvis, at de nu er i gang med at udvide projektet, da de gerne vil efterprøve og bevise at denne form for aktivitet er valid støtte i behandlingen af skolebørn, der stammer og at de positive resultater kan overføres til andre områder i barnets hverdag. De forslår endvidere at man tester barnets flydende tale/stammen i oplæsning, monolog og konversation i skolen før og efter denne aktivitet.

Måske dette projekt kan virke som inspiration til aktiviteter for skolebørn i gruppe.


Steen Fibiger, Danmark: “Genetic epidemiological relations between stuttering, cluttering and childhood speech disorders”
Steen Fibiger (SF) fortalte på kongressens anden dag om et forskningsprojekt, der udføres i samarbejde mellem Italiens Institut for Folkesundhed (Corrado Fagnnani) og Syddansk Universitet (Jacob Hjelmborg og Axel Skytthe). Det omhandler genetiske og miljømæssige faktorer for udviklingen af og samtidig forekomst af talevanskeligheder, stammen og løbsk tale.

Der blev udsendt et spørgeskema til mere end 46.000 tvillinger, registreret i Det Danske Tvillingeregister. Knap 35.000 besvarede spørgeskemaet, der indeholdt 119 spørgsmål vedrørende funktionsnedsættelser, helbred, sygdom, uddannelse, beskæftigelse, livskvalitet m.m. tolv af disse spørgsmål omhandlede tale-, høre og læsevanskeligheder, heraf tre om tale/sprogvanskeligheder i barndommen, stammen og løbsk tale.

Undersøgelsen viste en signifikant højere selvrapporteret forekomst af stammen og tale/sprogvanskeligheder hos den mandlige del af respondentgruppen i forhold til den kvindelige del, mens løbsk tale kun forekom en smule oftere hos den mandlige del i forhold til den kvindelige del. Stammen forekom lige ofte hos enæggede og tveæggede tvillinger (ca. 8% af mændene og 3-4% af kvinderne), mens der var noget højere forekomst af tale/sprogvanskeligheder og løbsk tale hos enæggede tvillinger end hos tveæggede.  Det drejede sig om ca. 12% af de mandlige enæggede og 7% af de kvindelige enæggede tvillinger mod ca.10% af de mandlige og 4-6% af de kvindelige tveæggede tvillinger, der havde eller havde haft tale/sprogvanskeligheder.  Ca. 15% af de mandlige og 13% af de kvindelige enæggede tvillinger havde løbsk tale mod ca. 13% af de mandlige og 10-11% af de kvindelige tveæggede tvillinger.

Tvillingepar, hvor begge tvillinger har samme vanskelighed, tyder på en genetisk komponent. Dette forekom hos 52-60% af de enæggede tvillingepar og 21-26% af de tveæggede, når det drejede sig om talevanskeligheder. For stammen drejede det sig om henholdsvis 54-60% af de enæggede og 8-9% af de tveæggede tvillingepar, mens det for løbsk tale var 45-49% af de enæggede mod 20-23% af de tveæggede tvillingepar, hvor begge tvillinger havde løbsk tale.

Yderligere statistiske beregninger af materialet tyder på, at der for både stammen, løbsk tale og tale/sprogvanskeligheder er en væsentlig genetisk indflydelse på den individuelle tilbøjelighed til at få en af disse kommunikationsvanskeligheder.

Forskerne foretog desuden flere beregninger, der inddrog mulige miljømæssige påvirkninger. Et af resultaterne af disse analyser viste, at m.h.t. stammen, ser de miljømæssige faktorer ud til at have mindre betydning end de genetiske, og det er individspecifikke miljøfaktorer (omkring fødslen, sygdomme, ulykker, egen omgangskreds m.v.) der spiller en rolle og ikke de fælles miljøfaktorer, som alle børn i en familien påvirkes af. Dette gælder også for tale/sprogvanskeligheder og løbsk tale.

Alt i alt viste undersøgelsen, at tale/sprogvanskeligheder i barndommen, stammen og løbsk tale i væsentlig grad influeres af arvelighed, og at det er de samme gener, der er involveret hos både drenge og piger.  Men det væsentligste nye resultat af denne undersøgelse består i, at det i meget stor udstrækning (53-79%) er fælles genetiske faktorer, der er baggrunden for de tre kommunikationsvanskeligheder. For de individspecifikke miljøfaktorer er det 35-92 %, der er fælles for de tre kommunikationsvanskeligheder.

Som en del af det store spørgeskema indgik også et spørgsmål om, hvorvidt responden-terne var tilfredse med deres liv.  Sammenkædet med informationerne om tale/sprogvanskeligheder, stammen og løbsk tale viste det sig, at der var en tendens til, at enæggede mandlige tvillinger med tale/sprogvanskeligheder i barndommen var mindre tilfredse med deres liv, mens stammen ikke så ud til at have statistisk signifikant betydning for livskvalitet. Dog kunne der være en svag tendens til at kvinder, der stammer, kan blive påvirket negativt af miljømæssige faktorer. Løbsk tale kan have en svag tendens til at påvirke de mandlige respondenters livskvalitet og i lidt højere grad de kvindelige respondenter. Men alt i alt konkluderede SF, at ingen af de tre typer af kommunikationsvanskeligheder lader til at have signifikant betydning for oplevet livskvalitet, hvilket andre vanskeligheder som f.eks. læsevanskeligheder, hørevanskeligheder og tinnitus kunne siges at have ifølge materialet fra spørgeskemaundersøgelsen.

Det var et spændende foredrag, men også svært tilgængeligt pga. de mange statistiske begreber. Det er fortsat spændende at følge forskningen i arvelighed omkring stammen og løbsk tale. Og det er ikke mindst opmuntrende, at det at have haft tale/sprogvanskeligheder, stammen og løbsk tale på et tidspunkt i livet, ifølge undersøgelsen ikke har særlig stor betydning for livskvaliteten. Forskerne har adgang til et stort og spændende materiale, som der sandsynligvis kan trækkes mange flere interessante oplysninger ud af.

NB: Kongressens organisationskomite er pt. i gang med at indsamle manuskripter til proceedings fra kongressen. Vi vil her i nyhedsbrevet skrive, når proceedings udkommer og hvordan man kan få fat i dem.


Til sidens top


Overgangsproblematikker for mennesker, der stammer

Som en del af resultatkontrakten med VISO har DAVS i løbet 2009 arbejdet med afdækning af forskellige problemstillinger i ”overgangsfaser” for mennesker, der stammer.

Overgangsfaser er mange ting. Vi har i afdækningen koncentreret os om overgangsproblematikker for børn før skolealderen, for børn i den skolepligtige alder, og for unge og voksne.

Børn før skolealderen
Når det lille barn, der stammer, skifter fra hjem/dagpleje/vuggestue til børnehave, skal det pludseligt finde ud af at forholde sig til en større børnegruppe med hjælp fra få voksne i et fysisk meget større og mere uoverskueligt miljø. Pædagogerne her skal have den nødvendige viden og indsigt i stammeproblematikken, så de kan hjælpe og støtte barnet i at kommunikere. Regler for god kommunikation drøftes og der ses på om der er rutiner i hverdagen, der skal ændres på.

Overgangen fra børnehave til børnehaveklasse betyder, at det nu er én lærer og SFO personalet, der skal have den nødvendige viden og indsigt i stammeproblematikken, så de kan hjælpe og støtte barnet i at tale og kommunikere i klassen, i frikvartererne og i SFO’en.

Forældrene er tit meget bekymrede for denne overgang. Nu er barnet ét blandt mange børn og den nære kontakt til de voksne, som for-ældrene kender fra børnehaven er slut. De stiller spørgsmål som: Hvordan vil skolen reagere på barnets stammen? Vil der være drillerier? Er der tid til at lytte/tale? Ved læreren noget om stammen? Hvordan skal det gå i SFO’en med de mange børn og de meget få voksne?

Børn i den skolepligtige alder
Overgangen fra børnehaveklasse til skole er endnu et trin i retning af, at barnet er mere alene og derfor selv skal kunne klare sig. Der kommer flere lærere til og kravene til faglighed og kommunikation stiger. I halen på disse overgange følger andre overgange: skiftende lærere, pædagoger og medhjælpere - og i nogle tilfælde også nye logopæder.

Allerede mens børnene er helt små kan forældre og barn komme til at opleve det første skift fra én logopæd til en anden med måske deraf følgende skift i metode/holdning. Disse overgange kan give anledning til stor usikkerhed for både børn og forældre. De skal lære nye logopæder at kende, som måske oven i købet bruger en anden terminologi og som måske har en anden holdning og benytter andre metoder end den forrige.

Overgangen fra skolebegynder til skolebarn er mere udefinerbar. Det er overgange, som sker inde i barnet i takt med nye krav fra barnet selv og fra omgivelserne. Det kan være nye behov, der opstår hos barnet om f.eks. deltagelse i fritidsaktiviteter, det kan være skift af involverede fagpersoner. Hver gang der sker skift, betyder det nye krav og nye holdninger til stammen. Det at have et kommunikationshandicap er noget specielt. Det skaber usikkerhed hos barnet. For det ved ikke hvad de voksne ved. Derfor må de involverede fagpersoner være særligt opmærksomme og parate til at yde en indsats, som kræver ny målsætning og nye strategier for stammebehandling, vejledning og specielt holdningen til stammen og til stammeren i klassen.

Overgangen fra 9. klasse til ungdomsuddannelse er tit også vanskelig. Stammen får her ofte en stor betydning for elevens valg.

Unge og voksne
Efter den skolepligtige alder træder ny lovgivning i kraft. Nu er den enkelte unge under Lov om specialundervisning for voksne. Det skaber nye problemstillinger for den unge, der søger hjælp til sin stammen.

I overgangen fra ungdomsuddannelse til videre uddannelse til ansættelse i job er der mange udfordringer for den unge, der stammer. Mange klarer sig fint, mens en del lader stammen bestemme uddannelse og jobvalg.

I forbindelse med jobsøgning møder den unge og voksne stammer udfordringer i forhold til fordomme om stammen. En undersøgelse foretaget af DAVS for nogle år siden viser, at mange arbejdsgivere ikke vil ansætte en, der stammer, i bestemte typer af jobs (også selvom de ikke har mødt personen, der stammer).
 
Vi vil fremadrettet dukke ned i nogle af de nævnte problemstillinger vedr. overgange og forsøge at belyse dem nærmere.


Til sidens top


Nyt fra arbejdsgrupperne

Arbejdsgrupperne holdt møder i forbindelse med Stammefagligt Diskussionsforum på Castberggård den 21. og 22. september 2009. Nedenfor følger en kort omtale af indholdet på de enkelte gruppers møder.

Arbejdsgruppen for Stammebehandlere på Børneområdet
På mødet i arbejdsgruppen for Stammebehandlere på Børneområdet deltog ca. 45 talepædagoger/logopæder fra hele landet.

Mødet begyndte med sidste nyt fra DAVS, herunder information om Temadag om stammebehandling d. 30. oktober, tildeling af tabt arbejdsfortjeneste (se forrige Nyhedsbrev) og et kursus med Barry Guitar arrangeret af ALF d. 24. og 25. november. Visitationsgruppen har nedlagt sig selv, idet den har konkluderet, at der ikke pt. er behov for et visitationspapir på børneområdet, men snarere for en revision af undersøgelsesmaterialerne S98 og S2000.  DAVS vil arbejde videre med dette.

Derefter diskuterede gruppen, hvorvidt Debat-forum på nettet skal fortsætte. Der var enighed om at fortsætte et år mere - der var dog også ønske om en form for påmindelse pr. mail.

Gruppen brugte lang tid på at diskutere de forskellige oplæg vedrørende AAF. Der er stor interesse for emnet, og en del har allerede puslet lidt med det. Gruppen diskuterede forskellige problematikker i forhold til anvendelse af DAF/FAF, herunder barnets ønsker vs. forældrenes, priser på div. apparater etc. 

Et medlem af arbejdsgruppen har afprøvet det ICF skema, der indgår i ”Logopædisk stammebehandling af børn anbefalinger vedr. god praksis” og erfaringerne blev vendt i gruppen.

Herefter gik gruppen over til at gennemgå 2 medbragte cases samt opfølgning på 2 tidligere cases. Det fungerer fortsat bedst med fremlæggelse af cases, efterfølgende debat i små grupper og tilbagemelding til plenum. De der fremlagde cases indsamlede de gode råd og sendte dem dernæst til DAVS, så de kunne vedhæftes referatet til inspiration for alle.

Næste møde afholdes den 18. og 19. marts på Videnscentret, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup. Videnscentret udarbejder en dagsorden til møderne. Emner til dagsorden på de næste møder er bl.a.: Cases, forældrearbejde, stammen og fonologiske vanskeligheder.

Arbejdsgruppen for Voksenstammebehandlere i Danmark
Gruppen diskuterede indledningsvis tekniske hjælpemidler herunder muligheder, holdninger og de tiltag der er sat i gang rundt omkring på landets taleinstitutter og kommunikationscentre. Der er nu gang i konkret sager, og det er derfor lettere at forholde sig til de faglige udfordringer. Der er enighed om at det ville være befordrende for det faglige arbejde med fælles retningslinjer på området.

Gruppen havde flere og meget forskellige cases på programmet. Der var blandt andet fokus på stammen og medicin, stammebehandling af voksne med anden etnisk baggrund end dansk og de mange problematikker dette arbejde ofte omfatter og logopæden/stammeren og hærdning/teknik.

Næste møde i Arbejdsgruppen for Voksenstammebehandlere i Danmark finder sted på CSV i København, tirsdag den 16. marts 2010.

Her vil bl.a. emner omkring synlighed, ISAD arrangementer, fælleslæsning af faglige artik-ler med efterfølgende diskussion og cases være på programmet.

Arbejdsgruppen for Psykologer, der arbejder med stammen
Arbejdsgruppen var denne gang reduceret til 2 personer. På mødet diskuterede vi bl.a. igangværende aktiviteter på PPR-området i Århus og i DAVS regi, gårsdagens oplæg vedr. tekniske hjælpemidler (DAF/FAF) til mennesker, der stammer, samt det at arbejde som psykolog med stammen.

Næste møde i arbejdsgruppen, der er åben for alle psykologer, der arbejder med stammen i både institut- og PPR-regi, finder sted den 16. marts 2010 på CRS i Odense.


Til sidens top



© Dansk Videnscenter for Stammen