Materialer: Foldere
En folder om stammen hos små børn
Denne folder henvender sig til sundhedsplejersker, dagplejere og pædagoger samt forældre til små børn, der stammer.
Generelle oplysninger
Martin er 3 år og snakker næsten uafbrudt. Han er godt i gang med at udvikle sit sprog og tale. Sommetider stammer han. Det kan f.eks. lyde sådan: "Bi bi bi bi bilen kkkkan ikke køre." Det kan også være, at han ikke kan få ordene frem, men går helt i stå. Så stamper han i gulvet og råber ordene frem. Af og til bliver han ked af det, opgiver og går sin vej. Der er mest stammen, når han bliver ivrig eller er træt.
I 2-5 års alderen er der en del børn, der i forbindelse
med den tale-sproglige udvikling, har en periode med stammen. Man regner
med, at det drejer sig om 4-5% af alle børn. Nogle børn stammer
ganske let, og talen glider forholdsvis ubesværet, mens andre børn
har det særdeles besværligt med talen.
Stammen kan opstå pludseligt, men den kan også komme lidt efter
lidt. Ofte ser man, at barnet stammer i perioder. Der kan gå en tid
uden stammen, og så kan den komme igen. Denne vekslen kan fortsætte
i op til et par år, men det varierer meget fra barn til barn.
Der er ikke noget "forkert" ved barnet. Det er ikke utrygge eller nervøse
børn, der stammer. Børn, der stammer, er ligesom andre børn
- og ligeså forskellige!
Forældre vil ofte forsøge at finde en årsag til barnets
stammen. Man kender ikke årsagerne til stammen. Dog mener man, at der
kan være både arvelige, tale-sproglige og psykosociale faktorer
involveret i stammens opståen og udvikling.
De fleste børn holder op med at stamme i løbet af kortere eller
længere tid; men der er nogle, der bliver ved med at stamme. Hos helt
små børn kan det være vanskeligt at forudsige, hvem der
holder op og hvem der fortsætter med at stamme.
Omgivelsernes og barnets egne reaktioner har stor betydning for stammens
udvikling. Derfor er det vigtigt at reagere hensigtsmæssigt på
stammen. Men som forælder ved man måske ikke, hvordan man skal
forholde sig til stammen, og følger så de råd, man får
fra andre, for eksempel om at vente og se tiden an. Det er ikke noget godt
råd, og det dur slet ikke, hvis man som forælder er usikker,
bekymret og har en følelse af at mangle viden om stammen.
Er man, som sundhedsplejerske, pædagog eller dagplejer i kontakt med
et barn, der stammer, er det vigtigt, at man taler med forældrene om
stammen og informerer om den hjælp, der er at få.
Hvor kan man få hjælp?
I alle kommuner er der mulighed for at kontakte logopæden
på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR (obs: PPR-funktionen
kan i enkelte kommuner hedde noget andet, f.eks. Børn- og ungerådgivningen
eller Familierådgivningen). Her kan man få information om stammen
og viden om, hvordan man bedst hjælper et barn, der stammer.
Forældre kan selv henvende sig til PPR, men de kan også bede
pædagogen, dagplejen eller sundhedsplejersken om at gøre det.
Det er gratis at få hjælp gennem PPR.
Hvornår skal man søge hjælp?
Som forælder skal man søge hjælp, når barnets
stammen gør én usikker eller bekymret. Det kan være,
hvis man synes, barnet stammer meget, hvis barnet har flere kortere stammeperioder,
eller hvis barnet kæmper med at få sagt ordene eller reagerer
på stammen ved f.eks. at finde andre ord eller tie helt stille. Men
det kan også være hvis barnet blot stammer lidt - er man bekymret,
er det en god idé at søge hjælp.
I eksemplet med Martin ovenfor, ville det være en god idé at
få logopæden til at vurdere situationen og give vejledning om
stammen.
Hvad kan logopæden gøre?
Logopædens vigtigste opgave er at få forældre
og andre voksne omkring barnet f.eks. pædagoger eller dagplejer til
at reagere så hensigtsmæssigt som muligt på barnets stammen.
Logopæden kan informere om stammen og rådgive om, hvordan man
skal forholde sig, når barnet stammer.
Logopæden taler med forældrene og vurderer barnets stammen, og
på baggrund heraf afgøres det, hvem i omgivelserne, der har
brug for rådgivning og vejledning, og om direkte behandling af barnet
er påkrævet.
Behandling af barnet vil i mange tilfælde betyde, at logopæden
er talemodel for barnet, og herigennem viser barnet en anden, lettere måde
at tale og stamme på.
Tidlig logopædisk indsats har stor betydning, fordi man herved kan
forebygge en uheldig udvikling af stammen og medvirke til, at barnet på
trods af stammen bevarer lysten til at tale og kommunikere med omgivelserne.
Hvordan skal man forholde sig, når barnet stammer?
Vis at der er god tid til samtalen. Et lille barn har brug for,
at der er tid nok, når det skal formulere sig.
Vis interesse for det, som barnet fortæller, og ikke måden som
barnet taler på.
Hold øjenkontakt med barnet. Almindeligvis kigger vi på hinanden,
når vi taler sammen. På den måde ved vi, om samtalepartneren
er med. Det er vigtigt for barnet at få den tilbagemelding. Nogle kigger
væk, når de taler med et barn, der stammer, fordi de synes, at
det er synd eller pinligt. Men det hjælper ikke barnet at se væk,
tværtimod.
Tal med barnet om stammen. Vis accept af barnets måde at tale på,
når det kan ses, at barnet kæmper med ordene. Sig f.eks.: “Jeg
kan godt høre, at det er svært for dig at snakke lige nu”.
Vær en god talemodel: Tal langsomt og anvend enkle sætninger.
Den voksne er altid talemodel for barnet.
Man skal IKKE …
… rette, afbryde eller sige ordene for barnet. Det gør det sværere
for barnet at tale, hvis det bliver afbrudt. Vent - også selv om det
kan tage lang tid.
… give ”gode” råd. Sig ikke: "Tag det roligt", "Start lige forfra"
eller ”Træk vejret”.
… stille for mange spørgsmål. Voksne taler ofte med børn
ved at stille spørgsmål: “Hvad har du lavet i dag? “ eller “Kan
du fortælle....” osv. Det er svært med spørgsmål.
De kræver svar her og nu, og det er spørgeren, der styrer samtalen.
Det bliver meget lettere - og sjovere - hvis man kan fortælle lige
det, man har lyst til. - Den voksne kan kommentere eller selv fortælle
om dagens oplevelser, så vil barnet sandsynligvis også selv begynde
at fortælle.
